Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

SKAT finder fejl i 80% af danske streameres selvangivelser

Det betyder at der er blevet uddelt bøder for 3,8 millioner kroner.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 1 oktober 2024

At være livestreamer på en enten Twitch, Youtube eller andre platforme bliver kun mere og mere populært som en reel levevej, men det betyder også at man skal sammensætte sin egen selvangivelse, og her er en god portion af de streamere der netop har indberettet skattepligtig indkomst snublet.

Som MediaWatch skriver baseret på en meddelelse fra SKAT, så har de kontrolleret 98 af de indberetninger de har fået fra "streamere" i Danmark, og de har fundet fejl i 80% af disse. Dette har resulteret i bøder på 3,8 millioner kroner.

I samme meddelelse siger skatteminister Rasmus Stoklund at det er positivt at disse streamere har fundet en ny, robust indtægtskilde, men at der bør sættes ind i forhold til at forklare disse hvordan indberetningerne skal konstrueres:

"Skattestyrelsen arbejder med at vejlede brugerne og på at gøre det nemmere for streamere at forstå deres skattepligt. For i sidste ende er det selvfølgelig den enkeltes ansvar at sikre, at alt bliver indberettet korrekt, så man betaler den skat, man skal, til fælleskassen."

Ingen af streamerne er blevet nævnt direkte, naturligvis.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.