Man kan kalde det en tendens eller mangel på idéer. Man kan sige, at det er nødvendigt at rette op på det faktum, at new-gen-systemerne - konsoller, der blev lanceret for næsten et år siden - har betragtelige huller, der skal fyldes ud, hvor underernærede spillere hungrer efter nye oplevelser og har appetit, der skal stilles. I dette golde landskab, blottet for spændende nye spil, har branchen måttet finde på en ny strategi for at lokke publikum til at tage den nye hardwaregeneration til sig.
Udgiverne synes at have sprunget over, hvor gærdet er lavest, ved at udgive HD-opdaterede udgaver af old-gen-favoritterne. Et hurtigt greb, der har gjort det muligt for dem at genbruge mere eller mindre nye titler, mens de lover, at HD-opdateringerne udnytter potentialet i den nye generations konsoller.
Som man ville forvente, er de titler, der har fået en overhaling, primært de spil, der er blevet hyldet af publikum og kritikere, og som oven i købet har opnået imponerende salgstal. The Last of Us, Tomb Raider, Injustice: Gods Among Us og Diablo III er alle blevet revideret og genudgivet - alle sammen spil, der med sikkerhed vil tiltale et hæderligt antal fans, også i anden omgang.
Med det, der må siges at være en modig beslutning, har Square Enix besluttet at lave samme nummer med Sleeping Dogs, en god titel, udviklet af United Front Games, der udkom til PC, PS3 og Xbox 360 i sommeren 2012. Det er et uventet valg til en HD-opdatering, og det siger vi med god grund. Selv om det blev taget godt imod af kritikere og gamere, så levede Sleeping Dogs en relativt stille eksistens i detailhandlen og fik aldrig den opmærksomhed, det sikkert havde fortjent.
Sleeping Dogs: Definitive Edition udkommer til PS4 og Xbox One, med et helt nyt visuelt finish og en masse nyt indhold, på jagt efter new-gen-konsollernes fejlernærede brugere, og skal samtidig lokke dem, der i første omgang vovede sig ned i Hong Kongs undergrund, tilbage i folden. Er Sleeping Dogs klar til new-gen-eventyret? Lad os se på det.
Som forventet har Sleeping Dogs gjort store fremskridt, hvad angår grafikken, i forhold til old-gen-versionen. Selv om vi ikke bryder os om, at spillets framerate er fastlåst på 30 fps - det står i kontrast til de HD-forbedringer, der er lavet andetsteds - så er springet til 1080p og de deraf følgende forbedringer ganske tydelige.
Grafiksiden er blød og meget detaljerig med nogle gode visuelle effekter på figurerne, for eksempel svedperlerne på deres pander, og at man har tilføjet partikeleffekter - ting, der slet ikke fandtes i den originale udgave og som beriger spilverdenen - gør det hele endnu mere bemærkelsesværdigt.
Vi er især overraskede over den omhu, studiet har lagt i de mindre detaljer, såsom senerne i figurernes hænder eller deres tatoveringers raffinerede design. Set fra et grafisk perspektiv giver de små detaljer virkelig oplevelsen merværdi. Det moderniserede Hong Kong er pragtfuldt, fuldt af farver, detaljer og masser af steder at udforske, og det gør oplevelsen det mere opslugende.
Noget andet, vi er positivt overraskede over, er mængden af indhold, der følger med denne definitive udgave af spillet. Det nye Sleeping Dogs omfatter alle de 24 stykker DLC, der er udgivet til spillet, og de kan låses op af de omrejsende købmænd, der befolker byen. Det gør, at du kan nyde kompleksiteten og dybden i Sleeping Dogs, mens det indhold, der kommer drypvis, forlænger spillets levetid. For at gøre tingene endnu mere interessante, er der mange nye items, ting, man kan bruge til at slå vores modstanderne på kreativ vis, hvilket igen gør kampene mere afvekslende.
Selv om vi er begejstrede for denne definitive udgave, har det nye Sleeping Dogs de samme uundgåelige svagheder, der er fulgt med fra den originale udgave. Den første og mest iøjnefaldende svaghed ligger i figuranimationerne: Ansigtsanimationerne, der var problematiske allerede i 2012, er som hugget i granit, og dette visuelle aspekt står i skarp kontrast til den HD-atmosfære, der omgiver næsten alle spillets andre facetter.
Det samme gælder kludedukkefysikken; Det er lidt pinligt, at den er bibeholdt i et produkt, der giver sig ud for at være den definitive udgave. Det er en skam, at United Front Games her ikke har lagt den indsats, som Crystal Dynamics lagde i deres HD-udgave af Tomb Raider, hvor modellen af Lara og alle animationerne blev forbedret og tilpasset new-gen-maskinerne.
En anden ting, vi ikke brød os om ved originalen og som også er med her, er kampsystemet. Selv om det er inspireret af det fortræffelige FreeFlow-system fra Batman: Arkham-serien, er kampsystemet i Sleeping Dogs stadig for langsomt, til dels på grund af et betydeligt lag-problem, der har indflydelse på styringen. Det var forstyrrende i de fleste af de kampe, vi kom ud i, med det resultat, at alverdens eder blev spyet mod skærmen i takt med den stigende frustration.
Alt i alt viser opdateringen - Sleeping Dogs: Definitive Edition - sit værd, og spillet er en fremragende mulighed for at genopdage et godt spil, der blev uretmæssigt undervurderet, da det først udkom til old-gen-konsollerne. Denne new-gen-version, som har en fængslende atmosfære og en karismatisk hovedperson, er en værdig restaurering og styrker spillet i en sådan grad, at det er værd at genopdage eller gå på opdagelse i, hvis du ikke fik oplevet spillet i første omgang. Prisen, der er på linje med lignende HD-genudgivelser, og den hæderlige mængde indhold i Sleeping Dogs: Definitive Edition retfærdiggør Square Enix' beslutning om at give spillet en HD-behandling.