
Den ottende udgave af Body Count Fighting, en begivenhed der præsenterer kampspilsfejder som et klassisk boksestævne med individuelle kampe i stedet for turneringer, løb af stablen i lørdags. Bragt med støtte fra Machinima, var der lagt på bålet til en vild aften, med en titelkamp i Injustice 2, og et klassisk østkyst mod vestkyst kamp, da repræsentanter for Wednesday Night Fights udfordrede udvalgte spillere fra Next Level Battle Circuit i Street Fighter V: Arcade Edition.
Den første halvdel af kortet lagde ud med George "Grr" Foulkes Jr. der nedlagde Nicolas "Whiteboi" Andersen i en tæt kamp, hvorefter Ryan "SilverRye" Amaechi tog en komfortable sejer over Dimitri "Hero Killer Stain" Molzen. Den afsluttende kamp for Injustice 2-etapen kom ved en ekstrem tæt titelkamp, hvor Brad "Scar" Vaughn slog Marcial "Atai" Rivera med fem sæt over tre, med Supergirl over Blue Beetle i alle sejre.
Da det blev tid til Street Fighter V: Arcade Edition tegnede sig der hurtigt et billede af en overlegen vestkyst, da Kavan "YaNoob" Wang, Jonathan "JB" Bautista, Miky "Samurai" Chea, Richard "Pnoy" Clink, og Bryan "Dankadillas" Teran tog rolige sejre over østkyst hustlerne. I sidste ende, fik to New Yorkere dog samlet et par gulerødder til forrådet da Sean "Shine" Simpson tog en sejer over Chris "ChrisT" Tatarian, og Bryant "Smug" Huggins forsvarede sin titel mod Jesse "Commander Jesse" Espinoza i en kamp som mesteren dominerede fra start til slut.
I sidste endte måtte NLBC tage til takke med to sejre, hvor WNF drog afsted med fem sejre i bæltet. Samtlige resultater, og anvendt karakter, kan ses nedenfor, og ønsker du at genleve kampene, kan de ses på Body Count Fightings kanaler som helhed på Twitch, eller individuelt på YouTube.
Body Count Fighting 8
3. november 2018
Street Fighter V: Arcade Edition:
- Titelkamp: Smug (Balrog) over Commander Jesse (Dhalsim), 5-1
- Shine (Ibuki) over Chris Tatarian (Ken), 3-2
- Dankadillas (Dhalsim) over Sabin (Dahlsim), 3-1
- Pnoy (M. Bison) over Lil' Evil (Ed), 3-0
- Samurai (Akuma) over Idom (Laura), 3-1
- JB (Rashid) over Kami (Akuma), 3-0
- YaNoob (Menat) over ThisIsBattle (Vega), 3-0
Injustice 2:
- Titelkamp: Scar (Supergirl) over Atai (Blue Beetle), 5-3
- SilverRye (Hellboy) over Hero Killer Stain (Cyborg), 3-0
- Grr (Atom) over Whiteboi (Scarecrow), 3-2
