Patentansøgningen blev sendt af sted d. 24 april 2008 og har titlen "solar cells on portable devices". Det forventes at Apple vil integrere denne "solcelle-plan" i deres iPods og MacBooks.
Idéen er ganske simpel. Man dækker simpelthen hele apparatet med solceller, alt fra plastikcover til skærmen, for på den måde at udnytte overfladen optimalt - en ting som allerede er blevet patenteret af Motorola. Hvorvidt det så rent faktisk er noget der batter i praksis er et andet spørgsmål, og om hvorvidt det vil gå hen og få drastiske konsekvenser for batterilevetiden skal derfor endnu være usagt. Det er dog en god idé som, hvis den bliver en succes, vil kunne hjælpe på alle de situationer hvor man løber tør for strøm på farten.