Kan du huske den første halve time af Jordan Peeles Us? Altså før han på lettere desperat vis forsøgte at klemme en ret halvfærdig, urealistisk og helt igennem åndssvag forklaring af filmens interne logik ned i halsen på dig. Nej, den første halve time går faktisk uden uhyggelige kloner, men bare en voksende knugen i maven, der fortæller hovedpersonen Lupita Nyong'o, at noget er... galt. At "something very bad is going to happen".
Ja, jeg bringer det her eksempel på banen, fordi det er præcis den type suspense, skaber Haley Z. Boston har konstrueret hele sin horror-serie i otte afsnit op omkring - det er det basale, centrale fundament, som hele oplevelsen er bygget på - din iboende viden om at noget forfærdeligt vil ske, men du ved ikke hvornår det sker, eller hvordan det kommer til at se ud, når det sker. Du ved det, karaktererne ved det ikke - det er anslagets anatomi, og det her anslag varer i godt og vel syv timer.
Something Very Bad is Going to Happen er en Netflix-serie i otte afsnit skabt af Haley Z. Boston, og produceret af blandt andet Stranger Things-skaberne Matt og Ross Duffer. Vi følger Rachel Harkin (spillet af Camila Morrone), der skal giftes en uge fra seriens start med Nicky Cunningham (spillet af Adam DiMarco), og de kører sammen til hans rige families forskansede sommerpalæ for at møde hans excentriske familie inden det forestående bryllup. At fortælle mere ville virkelig ødelægge både den gru det er at se disse begivenheder langsomt udfolde sig, men også den iboende mystik det er at vide at "something very bad is going to happen", uden rigtig at kunne kontekstualisere den viden, eller placere den i en ramme der er til at forstå.
Tro mig dog når jeg siger, at Boston kommanderer sit cast (der blandt andet indeholder den altid talentfulde danske Zlatko Burić) til absolut perfektion her. Jennifer Jason Leight leverer endnu en gang en magtdemonstration, og det samme gør Camila Morrone, der som Rachel leverer netop den kombination af følelsesmæssigt ankerpunkt og mystik, der skal til for at fastholde interessen hele vejen igennem.
Boston drager generelt inspiration fra Ari Aster, Jordan Peele og måske sågar Mike Flanagan, idet suspense vægtes langt højere end egentlig adrenalinpumpende uhygge, og derfor lader hun kameraet hænge lidt længere end du selv synes er komfortabelt, og har en tendens også til at lade karakterer tale direkte til kameralinsen, nærmest FPV-style, for at forøge trykket og den førnævnte knude i maven, der bare vokser og vokser som afsnittene ruller.
Serien bakkes op af decideret glimrende scenografi fra ende til anden, hvor der virkelig arbejdes med kontraster i lyssætning og skarp farvekemi, der også gør at serien ser uendeligt dyrere ud end den sikkert har været. Kombineret med komponist Colin Stetsons ulmende lydlandskaber, så har du her en knivskarp omgang horror.
Den eneste egentlige anke her er at otte afsnit på cirka 50 minutter strækker historien, den effektive suspense og hele konstruktionen til bristepunktet. Det er i sig selv imponerende at de tager den så langt, som de gør, men det er svært at ignorere at serien nok havde haft godt et miniserieformat på eksempelvis fire eller fem afsnit.
Når det så er sagt, så er Something Very Bad is Going to Happen en af Netflix' mest effektive horror-projekter i lang tid, og varsler en funklende karriere for Haley Z. Boston som skaber og showrunner.