Dansk
Gamereactor
nyheder

Sommerkonkurrencer: Ultimate Ears Wonderboom 4

Det handler om musik på farten med dagens præmie.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er blevet juli, det er det altså, og selvom at der findes et lettere spartansk udvalg af større spiludgivelser frem mod udgangen af august, så kan de fleste vist blive enige om at spilbranchen, ligesom alle andre brancher, er gået lidt på sommerferie. Derfor sparker vi også gang i vores sommerkonkurrencer, hvor du kan vinde et par præmier om ugen. Det fungerer på samme måde som vores julekalender - spørgsmål i kommentarfelt der skal besvares - og vi ser frem til at læse jeres besvarelser.

Det eneste vi vil sige på faldrebet, og vi indsætter denne generiske besked i hver af konkurrencerne henover juli, er at vi trækker vindere som noget af det første når Magnus vender tilbage i begyndelsen af august. Vi forsøger derefter at bevæge os langt hurtigere end sidst, og vi beklager igen ventetiden sidste år. Okay, lad os komme i gang.

Det er sommer, det bliver forhåbentlig snart varmt nok til at man kan bevæge sig lidt udendørs, og der vil du måske gerne have noget musik med dig. Ultimate Ears har lanceret den nye Wonderboom 4, som er perfekt til den tjans.

Hvilket spil skal du kaste dig over i de døsige sommermåneder?

Sommerkonkurrencer: Ultimate Ears Wonderboom 4


Indlæser mere indhold