Har du også følt, at Resident Evil gik i den forkerte retning de sidste mange år med alt for stort fokus på action og horder af zombier, så er det her, du skal hoppe på vognen. Således skrev undertegnede følgende i anmeldelsen, da spillet udkom tilbage i 2012:
"Resident Evil handler for mig om stavrende zombier, klaustrofobiske bygninger og tåbelige låsesystemer, der er så intrigante, at arkitekten burde fyres og en ny låsesmed hyres pronto. Og mine damer og herrer, det er mig en glæde at annoncere, at det er sådan Resident Evil: Revelations er.
Det er jo Resident Evil, så en historie om, at zombierne er løs, rækker ingen steder. Nej vi skal overstrøes med akronymer og tåbelige samt højst usandsynlige scenarier, før vi sådan nogenlunde ved, hvorfor vi befinder os ombord på et stort, næsten tomt og ubehageligt skib i et stormfuldt hav. BSAA imod FBC, fordi nogle mennesker er blevet BOWs i en by, hvor... nej, helt ærligt. Følg selv med. Historien er nemlig ikke i vejen for det gode gys, men den er heller ikke i starten synderlig overbevisende.
Og netop skibet viser sig at være hvad der skal til, for at uhyggen vender tilbage. Det er nemlig ombord på det enorme krydstogtskib at seriens klaustrofobiske tendenser for alvor kommer til sin ret.
Gyseligt, krybende og yderst skræmmende."
Med en to'er på vej, er det her et passende sted at starte på gyserserien. Det holder stadig den dag i dag.