Mighty No. 9 fik sig lidt af en lunken velkomst (du kan læse vores anmeldelse her), da det udkom. Normalt, når et spil ikke helt præsterer som man havde håbet eller forventet, er resten af spilindustrien gode til at trøste eller opmuntre udviklerne - men det er ikke just tilfældet denne gang. I så fald har Sonic en ret så mærkelig måde at vise sympati på.
Det blå pindsvin bestemte sig nemlig for at skrive denne besked til Mega Man's spirituelle efterfølger på Twitter:
Opslaget er uden tvivl en reference til tidligere kommentarer fra Inafune under en stream, hvor han skulle have sagt, at det ville være bedre end ingenting at få spillet, som det var - en attitude der bestemt ville resultere i nogle løftede øjenbryn, medmindre det blev taget ud af kontekst af hans tolk.
Men når vi nu snakker om Sonic, så er den lille blå fyr med i en Humble Bundle for tiden, for at fejre sin 25-års fødselsdag. Der er en helt række spil til forskellige priser, og flere gode velgørende formål får også en del af overskuddet. Så det er jo en god grund til at tjekke, om der er plads på computeren. Der er jo selvfølgelig ingen garanti for, at du vil nyde alle spillene i bundtet mere end Mighty No. 9 men hey, hvem tæller også point?