Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Sony afholder endelig en ny PS5-orientet showcase i næste uge

Sony udeblev helt fra årets E3-messe, og var heller ingen steder at finde ved Gamescom, så vi ventede allesammen lidt på at de ville løfte sløret for en ny showcase. Og nu er de…
Magnus Groth-Andersen 2 september 2021

Sony udeblev helt fra årets E3-messe, og var heller ingen steder at finde ved Gamescom, så vi ventede allesammen lidt på at de ville løfte sløret for en ny showcase. Og nu er de forventninger blevet indfriet.

Via en kort besked på PlayStation Blog er det blevet bekræftet, at Sony afholder en "PlayStation Showcase", altså ikke en State of Play torsdag d. 9 september kl. 22 dansk tid.

Selve beskrivelsen er ret vag, men Sony siger at det hele varer cirka 40 minutter, og vil inkludere "updates from PlayStation Studios and some of the industry's most imaginative developers, for games releasing this holiday and beyond. And stick around after the presentation to get more updates from some of the studio teams featured in the Showcase."

Altså er der både tale om 2021-titler, og også spil der kommer næste år, og måske sågar efter det. Derudover kan vi forvente en blanding af første-, anden- og tredjepartstitler.

Dog har de slået fast, at PlayStation VR 2 ikke vil dukke op under præsentationen.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.