Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Sony er åben overfor at købe flere studier i fremtiden

Der var faktisk en lang, lang periode hvor Sony ikke viste interesse for at købe nye studier, og faktisk lukkede de et par stykker i samme periode. Dog lod det til at sætte gang…
Magnus Groth-Andersen 1 november 2019

Der var faktisk en lang, lang periode hvor Sony ikke viste interesse for at købe nye studier, og faktisk lukkede de et par stykker i samme periode. Dog lod det til at sætte gang i noget, da Microsoft påbegyndte deres gigantiske shoppetur, og nu har de som bekendt købt Insomniac efter successen med Spider-Man.

Men er der planer om at købe yderligere studier? Sony vil ikke udelukke det i hvert fald. For nylig fremlagde de deres finansresultater (via GamingBolt) og her fortalte CFO Hiroki Totoki om de i alt 14 aktive studier der udgør PlayStations førstepartsinitiativ.

Han sagde specifikt at det er "possible", at dette udvides i den nærmeste fremtid, men kom ikke ind på om hvorvidt de har specifikke studier i kikkerten. Dog har flere rygter tidligere peget på, at de skulle have været i forhandlinger med Remedy.

Desuden har de netop skabt et ganske nært bånd med Kojima Productions omkring Death Stranding.

Hvem tror du Sony er interesserede i at købe?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.