Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Sony Ericsson viser sommerkollektionen frem

Så kom dagen hvor Sony Ericsson viste deres seneste udbud af telefoner frem for den danske presse.
Mikael Hansen 9 maj 2007

Denne gang er hovedvægten lagt på designet, hvilket flere af modellerne også bærer kraftigt præg af.
Naturen og det forunderlige nordlys har været den primære inspirationskilde, og det er slet ikke så ringe endda.
Hvis vi tager den fra en ende af, har vi først T250 - en telefon i budgetklassen, men som alligevel har et design og en finish, der antyder en højere kvalitet end vi er vant til fra det segment.

S500 er en rigtig tøsemobil, i hvert fald når det kommer til udseendet. Det er først og fremmest en slide-telefon, der på bagsiden gemmer et kamera på 2 megapixel. Ligesom den lidt kraftigere og dyrere T650, leger telefonen med lys og farver, for på den måde at give brugerne en mere levende og dynamisk telefon. Baggrundsbilledt skifter farve i løbet af dagen, og tasterne blinker i et mønster når du tager telefonen i hånden.

P1 er efterfølgeren til de tidligere modeller i P-serien, hvoraf den seneste var P990, men hvor de tidligere modeller har haft et klap-ud tastatur, har Sony Ericsson nu satset på et fuldt integreret tastatur i stedet. Skærmen er stadig trykfølsom, der er et kamera på 3,2 megapixel på bagsiden, den kan fotografere og gemme visitkort i telefonbogen, samt mange andre smarte nye features. Derudover er den 25% mindre end tidligere modeller - rart at se det nu igen går den rigtige vej.

Som rosinen i pølseenden viste Sony Ericsson deres nyeste bud på et Bluetooth-headset frem, HBH-DS980. Det passer i designet til T650 og er, selvom det kan bruges til musik også, primært beregnet til samtaler.

Altså, ikke så meget nyt under solen andet end lidt design-lir, som måske nok skal stille de fleste tilfredse, men jeg savner nu stadig deres bud på en N95-dræber.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.