Et af temaerne som går igen, er de trykfølsomme skærme, og de 5-megapixel kameraer er ikke længere så specielle, men så småt ved at blive det nye 3.2.
Tager vi dem fra en ende, har vi først C702, som er en billig kameratelefon med en skærm på 2.2", og et 3.2MP kamera. Resten af funktionerne lever op til standarden, så altså ikke noget ud over det sædvanlige. Telefonen kommer i sort og blå. Så er der straks lidt mere at komme efter i C902, som har en skærm på 2", et 5-megapixel kamera og fås i farverne rød og sort.

Walkman-telefonen W980 har fået god plads til musikfilerne, og med den interne hukommelse på 8GB løber man nok ikke tør lige med det samme. Skærmen er på 2.2", der er indbygget Bluetooth, FM-radio, shake-controll, alt sammen i et frækt clamshell design.

Z770 er en klaptelefon i den billige ende. 2.2" skærm, 2MP kamera, 32MB hukommelse, Bluetooth og så fås den i farverne guld og sort.

Den sidste af telefonerne er samtidig den mest interessante. XPERIA X1 har en stor 3" touchscreen, og kører på Windows Mobile styresystemet. XPERIA repræsenterer et nyt brand inden for Sony Ericsson familien, og er i første omgang en telefon der skal levere en simpel overgang mellem web-kommunikation og multimedia-underholdning. Telefonen indeholder et 3.2-megapixel kamera, WiFi, 400MB hukommelse og plads til microSD kort så du kan udvide. Brugerinterfacet ser særdeles spændende ud, som i også kan se på a Denne Video som er blevet lagt ud på tjenesten YouTube.

Vi forventer at se meget mere til modellerne, ikke mindst når de rammer det danske marked omkring anden halvdel af 2008.