
Sony, Sucker Punch og PC-konverterings-eksperterne fra Nixxes Software har frigivet PC-specs til Ghost of Tsushima Directors Cut, som du kan se i bunden af siden her.
Spillet byder på en række forskellige performance-optimerende opskalerings-teknologier som DLSS3, FSR3 og XeSS og det understøtter DualSense features som haptisk feedback og adaptive triggere samt ultrawide opløsninger på 21:9, 32:9 og 48:9 fordelt på tre monitorer.
Specs spænder lige fra "Very low" der byder på 720p ved 30fps til "Very high", som byder på 4K ved 60fps og ud fra specs kan man også se, at spillet kræver anbefaler en SSD og at det vil æde omkring 75GB plads på den.
Er din PC klar til Ghost of Tsushima Directors Cut, når det lander den 16. maj?