
Selvom der er vedvarende rygter i omløb om at Sony er godt i gang med at lukke hullerne på PSP-import markedet, og endda havde tænkt sig at konfiskere alle PSP-maskiner købt af europæere, så er der tilsyneladende ikke noget i det - i hvert fald ikke når det kommer til slutbrugeren. SCEEs daglige leder for kommunikation Nick Sharples sagde følgende:
"We're absolutely not going after consumers - that's not our objective at all. We can assure people who bought consoles on the grey market that we're not going to be going after them."
Hvad der dog er helt sikkert, om end Sharples ikke nævner dette, er at Sony vil forsøge, at stille de butikker, der har solgt importerede PSP-maskine til regnskab for det tab firmaet må have haft forud for lanceringen af den officielle europæiske konsol. Dermed kan en del engelske specialbutikker i nærmeste fremtid se frem til at modtage et brev fra Sony.