Sony har klaret sig ganske fortrinligt i løbet af de seneste par år, til trods for at PS5-salget er faldet mere end de selv havde håbet på. Mange havde dog frygtet at Concord-fiaskoen ville efterlade et større hul i lommerne, men indtil videre lader det ikke til at have påvirket virksomheden.
I går, da Tokyo Stock Exchange lukkede for dagen, ramte Sony nemlig en historisk milepæl. De ramte 3338 yen per aktie, som er en rekord - altså har aktien aldrig været mere værd end den er nu. Sjovt nok slog de en rekord der har stået siden 00'erne, hvor de lukkede ved 3260 yen per aktie.
VGC rapportere at ifølge The Wall Street Journal, så skyldes det her historiske hop PlayStation, eftersom de fremviste en profil på $900 millioner i andet kvartal af finansåret. Desuden siger Sony selv at Q25-26 kommer til at blive deres mest profitable nogensinde.
Dette kommer, sjovt nok, i et år hvor Sony ikke har udgivet lige så mange store, centrale eksklusiver, og hvor Concord fejlede ret spektakulært. Det lader til at være abonnementer, tredjepartssalg og konsolsalg der har drevet profitten.