Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Sony har mistet endnu en PlayStation-chef

Man må sige at selvom Sony har klaret den næsten overståede konsolgeneration med bravur, så har de i løbet af de sidste to år mistet ret mange indflydelsesrige chefer der netop var med til…
Magnus Groth-Andersen 30 marts 2020

Man må sige at selvom Sony har klaret den næsten overståede konsolgeneration med bravur, så har de i løbet af de sidste to år mistet ret mange indflydelsesrige chefer der netop var med til at sikre den succes. Ikke bare forlod Shawn Layden virksomheden for ikke så lang tid siden, før det forlod også Andrew House PlayStation.

Og nu har endnu en PlayStation-chef forladt skuden. Michael Denny har brugt de sidste 25 år af sin karriere hos Sony, men har nu forladt virksomheden for et job hos TT Games, som har udviklet LEGO-spil de sidste mange år. Dette er blevet bekræftet i en pressemeddelelse sendt til Gamereactor.

Denny har tjent som vicepræsident hos Worldwide Studios Europe, hvor han, sammen med eksempelvis Jim Ryan og Shuhei Yoshida, har overset projekter fra Guerrilla Games og Media Molecule. Han skal blandt andet eksekvere et "new vision" for TT Games, men om hvorvidt det betyder at de vil bevæge sig væk fra LEGO-spil vides endnu ikke.

Det vides desuden heller ikke hvem der skal erstatte Denny hos PlayStation.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.