Skip to main content
Gamereactor Nyheder Until Dawn
Nyheder

Sony har nu fjernet det originale Until Dawn fra PlayStation Store

En mindre end optimal måde at overbevise forbrugere om at købe et dyrere remake.
Magnus Groth-Andersen 10 oktober 2024

For nylig lancerede Sony et remake af Until Dawn, og selvom at dette er imponerende nok, så benytter de sig af en efterhånden velkendt taktik til at overbevise eventuelt interesserede forbrugere i at investere i denne dyrere udgave af spillet.

Ligesom flere udgivere har gjort før med introduktionen af enten remasters eller remakes, så har Sony direkte fjernet det originale PS4-spil fra PlayStation Store, som betyder at du nu kun kan spille det dyrere remake, der ankommer til en pris på 519 danske kroner.

Desuden tilbyder Sony heller ikke noget opgraderingsprogram for ejere af netop PS4-versionen, og det betyder at alle der er interesserede i spillet nu er nødsaget til at købe det nye, eller finde en fysisk udgave af det originale Until Dawn i en butik.

Sony har ikke kommenteret på sagen, men har opdateret spillets PS4-side så der nu står "Not available for purchase".

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.