I det nye God of War bruger Kratos ikke Blades of Chaos, men tværtimod Leviathan-øksen. Denne økse er der mange der synes er ret så sej, så Sony har givet en række PlayStation-fans muligheden for at smede deres helt egen.
Sony i Australien har indgået i et samarbejde med den hædrede smedjeskole Eveleigh Works om at tilbyde et særligt Leviathan-kursus, hvor dem der har købt billet får en masse at vide om nordisk mytologi, og de lærer også om smedjekunsten. Dette skal ultimativt resultere i at hver eneste deltager skal skabe sin egen Leviathan med kyndig vejledning.
Kurset finder sted d. 21 april, og slår du et smut forbi Australien, så kan du være med for $320 per person. Du kan se en lille video, der forklarer mere, lige her.
