Selvom Sony og Lenovo er direkte konkurrenter på VR-markedet, så er der lige nu en generel interesse i at ekspandere kendskabet til teknologien, og åbne markedet til andre målgrupper. Derfor har disse to konkurrenter indgået i en særlig aftale, der gør at du kommer til at se flere headsets med PlayStation VR-inspireret design.
I en officiel pressemeddelelse (via GamingBolt) afslører Sony, at de har indgået i en to år lang aftale med Lenovo, hvor de vil låne dem teknologien og særligt designet bag PlayStation VR, som skal inspirere det kommende Lenovo VR-headset Mirage Solo.
Selve designet af PSVR er blevet hyldet for at være tilgængeligt og let at bruge, og netop derfor ønsker Lenovo at låne licensen. PlayStations Riley Russell siger:
"We are pleased to announce that we have licensed the PS VR headset design to Lenovo. The industrial design for PS VR has been widely acclaimed, and that was the result of years of hard work by PlayStation engineers. This agreement with Lenovo is a testament to the quality of PS VR's design, as well as SIE's commitment to creating great virtual reality experiences and helping the VR industry expand."
