Nedlukningen kommer efter en række fyringer hos Media Molecule i blandt andet deres "curation team". I september sidste år, stoppede Media Molecule også det meste af supporten på Dreams, for at fokusere på nye projekter.
Denne nedlukning kommer ugen efter, at Ubisoft meddelte, at de lukkede for serverne til det originale The Crew - en uheldig tendens der spreder sig blandt onlinespil. Spillene forsvinder ganske enkelt og vil ikke længere kunne spilles - selv om man har betalt penge for dem.
I tilfældet med LittleBigPlanet 3, vil spillet kunne spilles og alle de brugerskabte baner, man har liggende lokalt, vil kunne spilles, men det vil ikke længere være muligt at dele ens baner med andre spillere.
Det skaber bekymring hos brugerne, hvor en på Reddit skriver: "I'm concerned that Sony deciding to pull the plug on the servers very soon is a real possibility. Nearly 16 years worth of user generated content, millions of levels, some with millions of plays and hearts. Absolutely iconic levels locked away forever with no way to experience them again." Det var præcis det som skete.
Hvad tænker du om det her move fra Sony? Er det okay at lukke serverne til et 16 år gammelt spil, eller burde de overdrage retten til driften af serverne til nogen andre, som kan sørge for at spillet lever videre i fremtiden?