Det er stadig svært at finde en PlayStation 5, og endnu sværere at betale almindelig markedspris for den. Det har ledt til at Sony er faldet bagefter i visse markeder, selvom at konsollens salgstal samlet set fortsat er imponerende, og de ønsker naturligvis at komme tilbage på sporet.
I en ny præsentation fra PlayStation-chef Jim Ryan har han bekræftet, at det officielt er Sonys topprioritet at sikre at PlayStation 5-konsollen kan møde markedsefterspørgslen efter en overskuelig tidsramme.
Ryan afslører ikke hvornår han forventer øget stabilitet på markedet, men slår fast at de blandt andet udforsker "sourcing multiple suppliers for greater agility in unstable market conditions," og "ongoing logistical negotiations that will help maintain an optimal PS5 delivery route."
Naturligvis er PS5 ikke den eneste påvirkede konsol, og Nintendo har også måtte slå fast overfor investorer at vækst i samme grad er umulig grundet komponentmangel.