Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Sony pønser på at opkøbe to succesfulde spilstudier

Både Microsoft og Sony har naturligvis en masse dedikerede studier under sig til at producere spil til deres respektive konsoller, og forud for den næste konsolgeneration virker det til, at de to giganter i…
Emil Hanquist 3 juli 2020

Både Microsoft og Sony har naturligvis en masse dedikerede studier under sig til at producere spil til deres respektive konsoller, og forud for den næste konsolgeneration virker det til, at de to giganter i øjeblikket er gået ekstra hårdt ind i kampen om at erhverve sig en masse nye spilselskaber.

Nu går der kraftige forlydender om, at Sony er i færd med at opkøbe endnu et spilfirma. Ifølge Bloomberg forsøger den japanske gigant i øjeblikket at slå en handel af, som giver firmaet ejerskab over Leyou Technologies, der råder over Digital Extremes, der står bag Warframe, samt Splash Damage, som senest udviklede Gears of War-spin-offet Gears Tactics. Leyou Technologies ejer ligeledes to mindre kinesiske studier ved navn KingMaker og Radiance Games, der i øjeblikket arbejder på Civilization Online.

Angiveligt er Sony dog i købsduel med mindst to andre selskaber ved navn Zhejiang Century Huatong Group Co. og iDreamSky Technology Holdings Ltd. Det bliver spændende at se, hvem der ender med at slå en handel af.

Fuld profil 609 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.