Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Sony slæber PS3-hackere i retten

Geohot og fail0werflow blandt anklagede
Rasmus Lund-Hansen 12 januar 2011

Det er ikke længe siden at klygtige programmører offentliggjorde et massivt hack til PlayStation 3, der i praksis åbner konsollen fuldstændigt for piratspil. Indtil videre har Sonys officielle reaktion været at de undersøgte sagen, men nu har de skruet bissen på.

Både programmøren Geohot, der har stået bag mange af de første hacks af PS3, gruppen fail0verflow, der stod bag det seneste hack, og en gruppe individuelle hackere er blevet stævnet.

Sony anklager dem blandt andet for brud på de amerikanske love Digital Millenium Copyright Act og Computer Fraud and Abuse Act, fordi de har medvirket til at finde og offentliggøre de krypteringsnøgler, som Sony og PlayStation 3'eren bruger til at signere og validere de spil, der må køre på den.

Sony har søgt om at få nedlagt fogedforbud mod distribution af de omtalte hacks. Sagen kommer for retten senere i dag, og det er sandsynligt at Sony formelt vil sagsøge de implicerede inden længe.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.