Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Sony står til at fyre over 900 ansatte over hele verden

Jason Schreier bryder historien.
Magnus Groth-Andersen 27 februar 2024

Opdatering: Sony har netop bekræftet via et blogindlæg, at der er tale om 8% af den samlede stab på verdensplan der påvirkes af fyringsrunden. Udgående PlayStation-chef Jim Ryan har sagt dette:

"We have made the extremely hard decision to announce our plan to commence a reduction of our overall headcount globally by about 8% or about 900 people, subject to local law and consultation processes. Employees across the globe, including our studios, are impacted."

Fyringsrunden vil påvirke en lang række PlayStation-studier, men udover at Sony London lukker vides det ikke om dette har større konsekvenser for de projekter der er under udvikling, eller den nuværende tidslinje for lanceringer. Den originale historie følger herunder.

Allerede har 2024 kostet mange, mange tusinde spiludviklere deres job imens branchen bevæger sig igennem hvad der efterhånden kan beskrives som en gedigen krise. For nylig fyrede Microsoft mange medarbejdere, og nu følger Sony altså trop.

I skrivende stund har Jason Schreier endnu ikke publiceret en egentlig historie på Bloomberg, men denne står til at lande indenfor få minutter. Men allerede nu bekræfter han at over 900 ansatte fyres på globalt plan, og at Sony faktisk direkte lukker Sony London, der har stået bag adskillige VR-titler.

https://twitter.com/jasonschreier/status/1762463887369101350

https://twitter.com/jasonschreier/status/1762464211769172450

Om hvorvidt dette spår en grum fremtid for Sonys VR-satsning, når nu et af de få VR-fokuserede førstepartsstudier lukkes, det vides endnu ikke.

Vi opdaterer med den fulde artikel hos Bloomberg inden længe.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.