Den europæiske PlayStation-boss Jim Ryan fortæller i et interview med Gamereactor, at vi kan se frem til nye spilafsløringer til PlayStation 4 på årets Gamescom-messe.
"Vi har meget på vej", siger Ryan i interviewet fra E3. "I har sikkert hørt fra Shu Yoshida, at der er 30 spil under udvikling i hans studier. 20 af dem kommer i butikkerne inden for konsollens første år, og 12 af dem er nye IP'ere. Der sker en masse, og nogle ting må vi bare holde igen med. Vi europæere har jo Gamescom, og vi er jo nødt til at have noget at vise på Gamescom, ikke sandt?"