i har stort set godt kunne lide Sonys WH-serie af hovedtelefoner, der vel let kan betragtes som deres absolutte flagskib, siden begyndelsen, og sporer man vores anmeldelser af serien de seneste år, så er der godt nok lidt knaster Sony altid lige akkurat ikke får høvlet af, men når lydkvalitet, komfort og særligt støjreduktion er så fremragende, så er det svært at klage alt for meget.
Nu er vi nået til en ny runde, og denne gang hedder produktet til ingens overraskelse Sony WH-1000XM6. Igen forsøger Sony at gøre konkurrenter som Sonos, Apple og Bose til skamme, og denne gang lykkedes det til den helt store guldmedalje.
Først og fremmest har Sony gjort underværker med konstruktionen denne gang. Væk er den designprofil der ikke kunne manipuleres eller bøjes, og i stedet ankommer hovedtelefonerne nu i et slankere og mere petite etui, som er lettere at have med at gøre. Selve ørekopperne kan nu også igen rotere, og der er ikke længere lynlås på etuiet, der er blevet erstattet med en langt lækrere magnet.
Der er 3.5mm hovedtelefonstik i bunden, som er fint, der er simpel USB-C ladning og en enkelt fysisk knap til at slå ANC til og fra - resten betjenes med touch-flade, og selvom jeg igen må agere sur, gammel mand og pænt bede om AirPods Max-lignende fysisk styring tilbage, så har det sine fordele, og det er en ret responsiv touch interface, der kan det meste, og sjældent svigter, så det skal de have.
Komforten er decideret sublim. De vejer 254 gram, men takket være fantastisk memoryfoam, storslået konstruktion og en tæthed der aldrig bliver omklamrende, så forsvinder hvert af disse gram når du først tager det på. Der er Bluetooth 5.3, ikke 5.4, men det giver altså stadig glimrende multipoint for dem der synes det er afgørende, og 30 timers batterilevetid med ANC slået til, der også er mere end tilforladeligt.
Indvendig finder vi først og fremmest nye 30mm drivere, der er direkte sublime. De får selskab af en ny ANC-chip ved navn QN3, der er hele syv gange hurtigere end sin forgænger, og som så er langt mere responsiv når det gælder pludselig støj. Det er dog ikke alt, for via den redesignede app er der også langt flere profiler, og de lyder hver især mere naturlige.
Det kombineres med Sonys karakteristiske varme signaturlyd, og derfra opstår virkelig en auditiv himmerigsmundfuld, der let takler sværere opgaver som Queens of the Stone Ages Six Shooter til blødere Jungle og Reuben James.
Den eneste reelle anke her er at der ikke er nogen som helst form for IP-certificering mod vand, som synes at være lidt af en tanketorsk, både prisen taget i betragtning, men også bare at man ikke gider bekymre sig hvis man bliver fanget i et regnskyl midt i ens favorit Third Ear podcast episode. Når det så er sagt så rammer Sony igen plet, og raffinerer hvor det er nødvendigt, dog uden at ændre det der gør serien så solid.