Skip to main content
Nyheder

Sonys beslutninger om at droppe diske fra 2028 sætter gang i retsligt efterspil

Adskilliger grupper er i fuld gang med at undersøge de juridiske konsekvenser.
Magnus Groth-Andersen 3 juli 2026

Kontroversen omkring Sony fortsætter med at rase, selvom der knap er gået et døgn, siden de annoncerede deres "all-digital future". Nyheden om, at de planlægger at udfase fysiske diske til PlayStation fra januar 2028, kom som et lyn fra en klar himmel, men gamerne tager kampen op, og mange virker klar til at kæmpe for deres ret til at eje spil på disk.

Forbrugerorganisationer i flere lande trækker nu Sony i retten med det argument, at overgangen til en ren digital model kan styrke Sonys i forvejen dominerende position på PlayStation Store. Derudover hævder de, at fraværet af fysiske alternativer kan føre til højere priser og færre valgmuligheder for forbrugerne.

Dette sker samtidig med, at Sony allerede er hvirvlet ind i flere retssager vedrørende PlayStation Store, herunder i Storbritannien, hvor et omfattende gruppesøgsmål om digitale priser er i gang. Nye søgsmål om, hvordan digitale spil markedsføres på PlayStation Store, er ligeledes blevet indgivet i løbet af de seneste uger.

Sony selv retfærdiggør beslutningen om at udfase de fysiske spil med, at efterspørgslen simpelthen ikke er høj nok, og at det digitale salg fuldstændig har taget over. Selskabet hævder dog, at kunderne stadig vil kunne købe spil i butikkerne, men blot i form af koder. Præcis hvordan det skal fungere - og om det bliver en "kode i en spilæske" i stil med det, Rockstar planlægger for Grand Theft Auto VI - ja, det må tiden vise.

https://x.com/Chris_Dring/status/2072382147122307189

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.