Skip to main content
Nyheder

Space Marine co-op-detaljer

Co-op udvidelse lander til oktober
Rasmus Lund-Hansen 2 september 2011

Udvikleren Relic har afsløret detaljerne omkring den planlagte co-op-udvidelse til deres spil Warhammer 40,000: Space Marine. Pakken lander tidligt i oktober, og bliver ganske gratis.

Co-op-pakken tilføjer en ny spiltype, kaldet Exterminatus, hvor op til fire spillere skal kæmpe mod orker og chaos-væsener. De tre klasser fra multiplayer-delen bliver tilgængelige i co-op, ligesom alle perks og unlocks også kan bruges. Ens progression i co-op tæller desuden med i multiplayer.

Co-op-delen vil i starten indeholde to scenarier, Assault on Hab Center Andreas og Escape from Kalkys Facility, der hver byder på adskillige arenaer. Det bliver altså ikke spillets singleplayer-kampagne, man kan spille i co-op.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.