Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Spec Ops: The Line-udvikler afslører snart nyt spil

Kommer til næste konsolgeneration og kører på UE4
Rasmus Lund-Hansen 14 marts 2013

Billede fra Spec Ops: The Line

Spec Ops: The Line-studiet Yager har tænkt sig at afsløre deres næste spil inden for de kommende måneder. Det skriver Epic Games i en pressemeddelelse, og det gør de, fordi det kommende spil benytter Unreal Engine 4-spilmotoren.

Derudover er det småt med detaljerne om spillet, men Yagers Timo Ullmann siger, at UE4 er "det bedste værktøjssæt til at udvikle næstegenerations AAA-spil" - hvilket ikke er så overraskende en udmelding, når man tager i betragtning at den som sagt kommer via Epic, der har lavet UE4.

Trods pressemeddelelsens rygklapperi glæder vi os dog til at se hvad Yager finder på, da Spec Ops: The Line er et af de mere ambitiøse og overraskende skydespil, vi længe har prøvet.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.