Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Spider-Man: No Way Home er nu Sonys mest omsættende film nogensinde

Selvom Sony har "lånt" deres Spider-Man licens tilbage til Marvel, for at karakteren kan være en del af MCU, så er der ingen grund til at lægge skjul på, at det er en uhyre…
Magnus Groth-Andersen 2 januar 2022

Selvom Sony har "lånt" deres Spider-Man licens tilbage til Marvel, for at karakteren kan være en del af MCU, så er der ingen grund til at lægge skjul på, at det er en uhyre lukrativ aftale for Sony. Tidligere har deres mest omsættende film nogensinde været Spider-Man: Far From Home, men den nyeste efterfølger, No Way Home, har nu slået den.

Filmen har, i skrivende stund, omsat for over $1.2 milliarder, som er en del mere end Spider-Man: Far From Home, der ramte $1.132 milliarder. Det var desuden over en længere periode, og helt foruden de restriktioner, der eksempelvis betyder at filmen havde et dansk biografvindue på bare få dage.

Præcis hvor mange penge den når at tjene, og hvornår den streamer via Disney+, det er endnu svært at sige. Filmen distribueres netop af Sony, som betyder at Marvels løfte om en relativ hurtig streaming-premiere ikke gælder her.

Hvad synes du om filmen?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.