Franske Spiders startede med at udvikle rollespil med relativt generiske fantasy- og rollespilsverdener, men er på det seneste blevet mere inspireret af historien.
Deres kommende projekt Steelrising trækker på den franske nations definerende begivenhed, Revolutionen i 1789, men det er ikke helt, som man kender den med borgerskabet, der afsætter adlen.
I Steelrising har Kong Louis XVI nemlig bygget en hær af dræberrobotter, og som Dronning Marie-Antoinette's futuristiske livvagt Aegis skal vi støtte op om revolutionen og forsøge at afsætte den magtgale konge.
Vurderet ud fra traileren herunder, så er gameplayet denne gang mere actionpræget end tidligere, men kender vi Spiders ret vil, der også være masser af RPG-mekanikker. I trailerne fremgår også spillets udgivelsesvindue, der nu hedder juni 2022.
Steelrising udkommer til PC, Xbox Series X og PS5.