Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Spilstrøm rykker ud med et afsnit fyldt med omvendte superskurke og farverige planeter

Dispatch, Outer Worlds 2 og et dybdegående lytterspørgsmål.
Ketil Skotte 14 november 2025

Denne uge har vi afsnittet til alle jer, der savner episodiske udgivelser, skarp dialog, silkebløde animationer og en lidt anden tilgang til superhelte-genren. Dispatch er ude i sin helhed nu og Magnus kan næsten ikke få armene ned - i hvert fald baseret på de seks episoder, han har spillet.
Er du mere til rendyrket RPG comfort food, har vi også din ryg, for Obsidian har sendt Outer Worlds 2 på gaden, og det er på godt og ondt, som du forventer.

Afslutningsvis har vi fået et glimrende lytterspørgsmål om, hvilke overvejelser vi gør os, når det gælder vores børns medie- og spilforbrug. Hvordan kan vi inspirere de små til en sund mediediæt? Og hvor meget kan og bør vi styre? Særligt når børnehave bliver til skole og tøjlerne langsomt løsnes.

I studiet denne uge finder du Magnus Groth-Andersen, Lasse Reimer og Ketil Skotte.

Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible. Vi vil sætte stor pris på, hvis du efterlader en anmeldelse, når du alligevel er inde og lytte.

Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen, Danske Gamere og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

Fuld profil 220 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.