Ligegyldig hvilken slags konsol NX kommer til at blive, er vi efterhånden sikre på, at den vil modtage et nyt Splatoon-spil. Nintendo har nemlig afsløret via en pressemeddelelse, at spillet har solgt én million kopier i Europa alene, og at det samlet set har solgt 4.06 millioner kopier verden over. Dette er uhyre imponerende når man tager den begrænsede mængde Wii U-konsoller i verden i betragtning, og at der er tale om en hel ny spilserie.
Herfra siger vi: "godt gået".