Splinter Cell

Splinter Cell på Xbox er et fantastisk spil, ingen tvivl om det, så da min redaktør smed det sprit nye Splinter Cell på GBA efter mig, blev jeg helt varm inden i. Forventningerne var høje og blev endnu højere, da jeg pakkede spillet ud og hurtigt bladrede igennem manualen, som lovede en action oplevelse helt på højde med Xbox versionen. Og efter et anseeligt antal timer i selskab med Sam Fisher i lommeformat måtte jeg konkludere, at mens det er ikke i nærheden af Xbox versionen - så er det alligevel et solidt taget det lille
format i betragtning.

Splinter Cell på GBA er bygget ligesom sin storebror på Xbox. Alt fra film sekvenser, menuer og soundtrack er så godt efterlignet på GBA, at man ikke kan være andet end imponeret. Gameplayet er dog en anden sag, men mere om det senere. Spillet indeholder 11 forskellige baner som Sam skal snige, løbe, skyde og slå sig igennem (yderligere baner kan downloades fra GameCube versionen af Splinter Cell, hvis man skulle man være så heldig at eje denne.

Gameplayet er også det samme som i tidligere versioner, dog men den forskel, at Splinter Cell på GBA er i 2D, og det har lagt nogen ret kraftige restriktioner på hvordan Sam Fisher kan udfolde sig fysisk. Han kan nu kun bevæge sig til højre eller venstre da spillet er side scrollende, og den analoge styring af hans bevægelser er erstattet af dobbelt tabs fremad for at løbe og dobbelt tabs nedad for at glide ned af stiger eller rør. Sams arsenal af våben er der også kraftigt skåre it og den stakkels mand må nu nøjes med fire af slagsen.

En af de ting som gjorde Xbox spillet rigtigt godt, var at man kunne løse alle opgaver på flere forskellige måder, det kan man ikke på GBA. Der er to løsninger på alle opgaver, den rigtige og den forkerte, og sidstnævnte ender altid med ordene Game Over. Splinter Cell på GBA er ikke i nærheden af Xbox versionen, hverken grafisk eller gameplay-mæssigt, men det er utroligt underholdende på sin egen snigende måde. Udvikleren har taget alle de fede ting fra den stærkere konsol version og med stor omtanke overført dem til GBA spillet, således at de fungerer i et 2D miljø. For eksempel er Sam Fishers nightvision kikkert implementeret, med grøn og grynet grafik. Og det holder! Spillet indeholder også sniper baner, som er lavet så godt at de kunne have været selvstændige mini-games.

Grafisk er spillet helt i top, og mange baner kan genkendes med det samme. Også animationen af figurerne i spillet er fantastisk. Specielt Fishers bevægelser er værd at nævne. Lige meget hvad man foretager sig, er hans bevægelse mønster flydende og meget realistisk, hvilket gør, at det er utroligt let at leve sig ind i spillet. Mere end en gang har jeg taget mig selv i at svare på spørgsmål fra min bedre halvdel med dæmpet næsten hviskende stemme, fordi jeg var i gang med en opgave som krævede stealth - men det er også bare mig.

De ovenstående ord er især fokuseret på hvad man ikke kan i Splinter Cell på GBA, og det er faktisk også det største minus spillet har. For man kan ikke lade være med at sammenligne spillet med konsolversionen af samme. Og det er synd for Splinter Cell på GBA er et godt spil, som sagtens kan tåle at blive bedømt selvstændigt og det prøver virkelig at lege med maskinens muligheder - noget der er lykkes langt hen af vejen. Fans af konsolspillet vil ikke blive skuffede, imens folk som aldrig har prøvet Splinter Cell vil få en solid oplevelse i lommeformat.