Splitgate: Arena Reloaded og Empulse lukkes nu ned
1047 Games har ikke kunne finde et solidt antal spillere, og dropper nu live-service shooters.
1047 Games, udvikleren bag Splitgate, efterfølgeren Splitgate: Arena Reloaded samt det nyligt udgivne Titanfall-inspirerede skydespil Empulse, vinker nu farvel til live-service-modellen. Både Empulse og det nye Splitgate bliver lukket ned - i hvert fald hvad angår dedikerede servere.
Det vil fortsat være muligt at hoste peer-to-peer-kampe på private servere, men den officielle matchmaking og de dedikerede servere lukkes fra torsdag den 3. september. Empulse får samtidig et prisfald og et nyt bane-kort, men det bliver også spillets absolut sidste opdatering. Der nævnes intet om refusion til spillere, der har betalt fuld pris ved lanceringen.
Som man nok kunne gætte ud fra de svindende spillertal i både Splitgate: Arena Reloaded og Empulse, har ingen af titlerne genereret nok omsætning til at retfærdiggøre omkostningerne ved dedikerede servere. Det lader til, at disse to skuffelser er det sidste søm i kisten for 1047 Games' live-service-ambitioner. De skriver dette via Steam.
"After ten years of focusing on live-service shooters, our focus is changing. What we build next may look very different from what people expect from 1047 Games, but what has not changed is why we are here: we love making games."
Hvad fremtiden præcist byder på, svæver stadig i det uvisse, men i betragtning af hvor hurtigt 1047 Games traditionelt bevæger sig fra ét projekt til det næste, kommer vi næppe til at vente længe på at se, hvad de brygger på.






