Star Citizen er et ret ambitiøst projekt, og spillets forretningsmodel, hvor fans løbende donerer penge samt bruger penge på spillets mange mikrotransaktioner, så har Cloud Imperium Games samlet over $200 millioner ind til at understøtte udviklingen. Samtidig med det har studiet forsinket udgivelsen af spillets separate singleplayer-kampagne Squadron 42, og nu fremgår det at vi kommer til at vente ret længe på denne.
I en ny pressemeddelelse fortæller studiet at de har modtaget yderligere $46 millioner fra en ekstern investor, men samtidig med det har de udgivet et såkaldt "roadmap" for udviklingen af Squadron 42.
Åbenbart forventer studiet at denne kampagne er "feature complete" i slutningen af 2019, og derfra vil den så gå i alpha/beta, hvor spillere kan stifte bekendtskab med den en gang i 2020 - præcis hvornår vides ikke.
Star Citizen har i sig selv heller ikke noget udgivelsesvindue, og et road map for selve spillet blev ikke frigivet til offentligheden.
