Dansk
Gamereactor
nyheder

Square Enix annoncerer 9 klassiske rollespil til Xbox og Game Pass

Final Fantasy I - VI Pixel Remaster, Trials of Mana og Legend of Mana er ude nu på Xbox og Game Pass.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Square Enix tager deres nye multiplatform-strategi seriøst. På Microsofts Tokyo Game Show livestream har de annonceret 9 klassiske rollespil til Xbox og Game Pass - det ene af dem, kendte vi dog til i forvejen.

Det første er Final Fantasy I - VI Pixel Remaster, som nu er tilgængelig på Xbox Series X/S og PC. I denne opsamling kan man spille de seks første spil i Final Fantasy serien, der udkom til Nintendos konsoller i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne. Den karakteristiske pixelgrafik er blevet genskabt i højere opløsning og soundtracket og lydsiden er ligeledes blevet opdateret og man kan skifte mellem det originale soundtrack og det opdaterede soundtrack.

I kølvandet på de nye Visions of Mana, som udkom i august, lander nu Legend of Mana og Trials of Mana, og de er begge ude nu på Xbox Series X/S, Windows og Game Pass. Legend of Mana udkom første gang 1999 og indeholder blandt andet opdaterede baggrunde.

Endelig blev det bekræftet, at Dragon Quest III HD-2D Remake også lander til Xbox Series X/S den 14. november, sammen med udgaverne til PlayStation 5, Nintendo Switch og PC.

HQ
HQ
Square Enix annoncerer 9 klassiske rollespil til Xbox og Game Pass


Indlæser mere indhold