Skip to main content
Nyheder

Square Enix annoncerer nyt Dragon Quest-spil

I år fejrer Dragon Quest-serien 34 år. I den anledning har udgiverne fra Square Enix netop annonceret hele tre nye spil i serien, som udkommer i den nærmeste fremtid. Udover et mobilspil samt et…
Emil Hanquist 29 maj 2020

I år fejrer Dragon Quest-serien 34 år. I den anledning har udgiverne fra Square Enix netop annonceret hele tre nye spil i serien, som udkommer i den nærmeste fremtid. Udover et mobilspil samt et arkadespil udgøres ét af disse spil også af en vaskeægte RPG-konsoltitel.

Spillet bærer det lange navn Dragon Quest: The Adventure of Dai - Infinity Strash. Ligesom de to andre spil er det baseret på den japanske mangategneserie Dragon Quest: The Adventure of Dai fra 90'erne. Indtil videre står konsolspillet dog kun til at udkomme i Japan, så vi må vente og se, om det også senere får en udgivelse i Vesten.

Konsolspillet udkommer en gang til næste år, men Square Enix har faktisk ikke meddelt, hvilke konsoller det lander på. De har til gengæld givet os en trailer til spillet, som du kan se herunder.

Fuld profil 609 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.