Final Fantasy VII kan nok anses som værende et af de mest elskede rollespil nogensinde, og dukker ofte op på lister over de bedste spil nogensinde. Alligevel går Square Enix ret ambitiøst til værks hvad gælder det nye Final Fantasy VII: Remake, som blev afsløret for en del år siden.
Siden afsløringen har vi stort set intet set til spillet, men vi ved at ambitionsniveauet er højt. For nylig lagde Square Enix et nyt jobopslag op, og her fortæller de at ønsker at gøre Final Fantasy VII: Remake til noget mere end bare et remake, men en helt ny kreation, en som skal "overgå" originalen.
Det vides ikke helt hvordan spillet vil udgives, for der har været rygter om en episodebaseret struktur, men noget tyder på at Square Enix arbejder hårdt på projektet.
