Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Square Enix giver dig et gratis mundbind med hvis du handler for over $100 i deres webbutik

I løbet af de sidste to måneder har en række større virksomheder omlagt deres produktion, så de kunne producere mundbind og andet sikkherhedsudstyr, som derefter blev doneret til de lande rundt omkring i verden…
Magnus Groth-Andersen 14 maj 2020

I løbet af de sidste to måneder har en række større virksomheder omlagt deres produktion, så de kunne producere mundbind og andet sikkherhedsudstyr, som derefter blev doneret til de lande rundt omkring i verden der kæmpede, og fortsat kæmper, med Coronavirus. Blandt andet Nintendo og Razer har gjort dette, og netop af den grund har et nyt tiltag fra Square Enix skabt debat.

De lancerede nemlig et nyt tiltag for deres amerikanske kunder for nylig, hvor du får udleveret et gratis mundbind, hvor de i øvrigt skriver "Boost your Vitality +1", som må siges at være lige til grænsen. Problemet er bare, at dette mundbind udelukkende er gratis hvis du handler for over $100 i deres amerikanske webbutik.

Dette blev spottet af ResetEra, og er blevet debatteret på livet løs lige siden.

Der findes naturligvis allerede webbutikker der giver et mundbind med når man handler, men indtil videre er Square Enix blandt de eneste der kræver et højt beløb.

"Got to capitalize on human suffering somehow," siger en af de første kommentarer på ResetEra.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.