Skip to main content
Nyheder

Square Enix lukker endnu et onlinespil

Udmeldingen kommer mindre end et år efter lanceringen.
Jakob Hansen 12 oktober 2022

At lancere et battle royale-spil kan næsten være som selv at deltage i et battle royale, da der typisk er meget kort tålmodighed fra branchens pengemænd, hvis ikke spillet øjeblikket bliver et hit.

Det har mobiludvikleren Ateam Entertainment også måtte erfare her under et år efter, at de sidste november udgav spillet Final Fantasy VII: The First Soldier. Trods den prominente licens formåede spillet ikke at tage kampen op med Fortnite og de andre populære mobilspil, og derfor er det nu blevet besluttet at lukke spillet.

"Despite all our efforts to bring you regular updates with fresh and exciting content, we haven't been able to deliver the experience that we were hoping to - and that you all deserve - so we have made the extremely tough decision to end service for Final Fantasy VII: The First Soldier," skriver udvikleren på Twitter.

https://twitter.com/FFVII_FS_EN/status/1580083345534222336

Final Fantasy VII: The First Soldier får dog lov til at leve lidt endnu, da spillet servere først endegyldigt lukkes ned den 11. januar. Udvikleren vil også stadig sørge for at holde spillet opdateret og stabilt i mellemtiden.

Også Square Enix' online kampspil Babylon's Fall lukker ned i begyndelsen af 2023. Det sker den 28. februar, og dermed når spillet ikke engang at fylde et år, da det udkom den 3. marts 2022.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.