Skip to main content
Gamereactor Nyheder Destiny 2
Nyheder

Stadia-udgaven af Destiny 2 kører i 1080p med medium-indstillinger

Destiny 2 er en afgørende del af Stadia-lanceringen. Ikke bare er det blandt de første spil der lander på Googles platform, det er også et af de to spil der er tilgængeligt gratis for…
Magnus Groth-Andersen 20 november 2019

Destiny 2 er en afgørende del af Stadia-lanceringen. Ikke bare er det blandt de første spil der lander på Googles platform, det er også et af de to spil der er tilgængeligt gratis for Pro-medlemmer. Derfor er der nu mange der stejler en smule over at finde ud af, at selvom Google i starten lovede 4K-opløsning for Pro-abonnenter, så kører spillet altså ikke i rigtig 4K.

I en artikel ovre hos The Verge har de slået fast at Destiny 2 afvikles i 1080p på Stadia, og ikke bare det, det kører tilsyneladende i Medium-indstillinger. Google har sidenhen udgivet følgende besked om Stadia måde at håndtere 4K på.

"When streaming at 4K, we render at a native 1080p and then upsample and apply a variety of techniques to increase the overall quality of effect."

Det vil sige at Stadia-versionen af Destiny 2 faktisk ikke er lige så teknisk fremme i skoene som eksempelvis Xbox One X-versionen af spillet. Samtidig siger The Verge, at Red Dead Redemption 2 kører i 1440p, altså heller ikke 4K.

Google kunne naturligvis komme efter dette, men der er tilsyneladende ikke én standard for opløsninger for Pro-abonnenter som tidligere antaget, og som Google ellers tidligere har hentydet kraftigt til.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.