Esporten vokser stadig stødt, og er løbende ved at blive mere og mere mainstream. Det betyder også at det ikke længere er nok med små studier og arenaer, når store begivenheder skal afvikles. Eksempelvis kan OverActive Media nu afsløre via deres hjemmeside, at de har påbegyndt konstruktionen af en helt ny arena for over $500 millioner i Toronto, Canada, der skal huse deres esportshold fremadrettet.
Arenaen skal bygges i Exhibition Place, og kan huse op til 7000 fans, og det forventes at den står færdig i 2025. Den skal være hjemstavn for OverActives fire esportshold, deriblandt Toronto Defiant og Toronto Ultra.
"Today is another important step in the evolution of OverActive Media. We are building a world leading, 21st century sports media and entertainment company and this best-in-class performance venue will be the chosen home for a new generation of fans that think differently about their entertainment choices and experiences," siger OverActive CEO Chris Overholt.
