Da Rusland påbegyndte invasionen af Ukraine slog studiet bag det kommende S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl, GSC Game World, fast, at de ville sætte udviklingen på pause. Selvom at den lader til at fortsætte nu, så står én ting klart; den pause har en effekt.
Som VGC skriver har Microsoft, som led i deres store show, fremvist en oversigt over hvilke spil der lander i år, og hvilke der lander næste år, hvor S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl tydeligt fremgår i 2023-kategorien.
Igen, det kan virkelig ikke komme som nogen overraskelse, men vi mangler stadig en opdatering fra studiet, der tilsyneladende er rykket til Prag i Tjekkiet for at færdiggøre spillet. Præcis hvordan de har formået det, når nu mænd i en relativt ung alder ikke må forlade Ukraine, det vides heller ikke.