Skip to main content
Gamereactor Nyheder Star Wars: Empire at War
Nyheder

Star Wars: Empire at War – screenshots

Der er liv efter døden, i hvert fald hvis man bruger Star Wars-universet som eksempel. Lucas Arts havde længe misbrugt deres egen licens til at køre en tvivlsom håndfuld trætte Star Wars-spil ud på…
Rasmus Berg 15 februar 2005

Der er liv efter døden, i hvert fald hvis man bruger Star Wars-universet som eksempel. Lucas Arts havde længe misbrugt deres egen licens til at køre en tvivlsom håndfuld trætte Star Wars-spil ud på markedet, og mangt en spilanmelder havde allerede for længst nået stadiet hvor kvalmen sætter ind. Men så skete det umulige. BioWare, udvikleren bag succesfulde spil som Baldurs Gate og Neverwinter Nights, sendte chokbølger gennem spilgalaksen og udgav et af de bedste RPG-spil nogensinde i form af Knights of the Old Republic - og så var det endda et der var bygget på en licens.

Og det lader til, at det var præcis det der skulle til for at få Lucas Arts op i gear og fokuseret på, at få det bedste ud af George Lucas’ velkendte univers. Ud over Pandemics ventede Republic Commando og Obsidians opfølger til Knights of the Old Republic, så bør vi måske også sætte et kryds i kalenderen, når Star Wars: Empire at War udgives, for der er nogle stærke kræfter ved roret. Empire at War er nemlig under udvikling hos amerikanske Petroglyph, der stort set består af folk fra det tidligere Westwood - og det bør få selv den mest skeptiske gamer til at slå lyttebøfferne ud.

Men hvad kan vi så forvente os? Ifølge holdet bag spillet, så er det en klassisk RTS-oplevelse trukket ned over hovedet på Star Wars-universet. Historiemæssigt vil spillet fortsætte, hvor den kommende tredje Star Wars-film Revenge of the Sith slutter, og det betyder at du bl.a. skal udkæmpe slag på Hoth, Tatooine og Dagobah - alt sammen naturligvis serveret i flot 3D. Star Wars: Empire at War forventes lanceret engang i efteråret år 2005 på PC.

Fuld profil 5.562 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.