Skip to main content
Nyheder

Star Wars: Knights of the Old Republic i Unreal 4 ser fantastisk ud

Det er mere end 12 år siden, at Star Wars: Knights of the Old Republic udkom til PC. Selvfølgelig ser spillet derfor ikke helt lige så skarpt ud i dag, men udvikleren Apeiron arbejder…
Magnus Groth-Andersen 16 februar 2016

Det er mere end 12 år siden, at Star Wars: Knights of the Old Republic udkom til PC. Selvfølgelig ser spillet derfor ikke helt lige så skarpt ud i dag, men udvikleren Apeiron arbejder på en forbedret version af spillet i Unreal Engine 4, og det som det lille hold har produceret indtil videre, ser ret fantastisk ud.

Holdet består af programmører, kunstnere, stemmeskuespillere og forfattere, og de vil genskabe originalen med nyt indhold, nye verdener, missioner, inventory-system og følgesvende. Indtil videre lader det ikke til, at de har fået nogen problemer med Electronic Arts eller Disney, eller ejerne af Bioware eller Lucasarts. Spillet vil være gratis.

For at bevise at sådan et projekt fungerer, så nævner Apeiron projekter som Black Mesa og Renegade X der hver især er nye projekter der har rejst sig fra resterne af Half-Life og Command & Conquer. Ønsker du at slutte dig til projektet, kan du kigge forbi her. Her er de første billeder.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.