Skip to main content
Gamereactor Nyheder Star Wars: The Old Republic
Nyheder

Star Wars: The Old Republic får ny udvidelse i anledning af jubilæum

Bioware er travlt beskæftiget med nye kapitler i de populære serier Dragon Age og Mass Effect. Det betyder dog ikke, at den amerikanske udvikler har glemt deres MMORPG Star Wars: The Old Republic, der…
Jakob Hansen 5 juli 2021

Bioware er travlt beskæftiget med nye kapitler i de populære serier Dragon Age og Mass Effect. Det betyder dog ikke, at den amerikanske udvikler har glemt deres MMORPG Star Wars: The Old Republic, der i år fejrer tiårs-jubilæum.

For at fejre den flotte milepæl har Bioware annonceret en ny udvidelse kaldet Legacy of the Sith. Det bliver spillets ottende udvidelse. Den seneste af slagsen, Onslaught, udkom i oktober 2019.

"Legacy of the Sith will send players to the darkest depths and farthest reaches of the galaxy and unlock the ability to choose your personal combat style, allowing for more options than ever before when it comes to living and breathing your own Star Wars fantasy," lyder beskrivelsen på spillets hjemmeside.

Spillere kan fremover separere Class Story fra spillestil, hvilket betyder, at alle karakterer frit kan vælge en Advanced Class. Man vil også komme til at bekæmpe (eller assistere) Siths på en række dystre lokationer som planeterne Elom og Manaan. Den førstnævnte planet huser et ældgammelt Sith-tempel, mens Manaan er blevet invadereret af den kyniske orden.

Udover selve udvidelsen vil Bioware også arbejde på at forbedre spillets interface og character creator i løbet af de kommende måneder.

Star Wars: The Old Republic: Legacy of the Sith udkommer senere på året.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.