Skip to main content
Nyheder

Starcraft II - snyd er snyd!

Også selvom det er i singleplayer
Thomas Blichfeldt 12 oktober 2010

Noget kunne tyde på at Blizzard virkelig ikke kan lide blandingen af snyd og Starcraft II, heller ikke selvom man kun har tænkt sig at bruge snyd når man spiller alene mod computeren.

Siden Cheat Happens kan således fortælle at brugeren "gmoney" har fået sin konto suspenderet på Battle.net, selvom han påstår aldrig at have brugt snyd online, men kun i spillets kampange og skirmishes mod computeren.

Blizzard har forklaret suspensionen som værende fordi de "Achievements" man optjener når man spiller alene, senere bliver del af ens onlineprofil, hvilket naturligvis også kan ses som en slags online-snyd.

Cheat Happens er en side der sælger adgang til snydeprogrammer til alskens forskellige spil, og skulle Blizzards metoder smitte af på andre udgivere står siden til at miste en masse penge, hvilket måske er hvorfor de har valgt at tage brugeren "gmoney" i forsvar.

Spørgsmålet er vel: har en udgiver lov til at påvirke dit spil, hvis du vælger kun at spille alene? Hvad siger I?

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.