Mens både StarCraft og StarCraft II's multiplayer del er free-to-play, har Phil Spencer på Microsofts Tokyo Game Show livestream annonceret, at StarCraft: Remastered og StarCraft II: Campaign Collection vil lande på PC Game Pass og Game Pass Ultimate den 5. november.
StarCraft: Remastered udkom i sommeren 2017 og er en remaster af originalen fra 1998 samt udvidelsen Brood War og 12 år efter udgivelsen af StarCraft, kom efterfølgeren StarCraft II i 2010.
Begge spil er til PC og der er ingen forlydender om en Xbox Series X/S version.