Skip to main content
Nyheder

Stardew Valleys skaber siger, at han aldrig kommer til at tage penge for DLC

Og det er med amager halshug!
Rene Leclair Opdateret 22 juli 2024

Det er nu mere end otte år siden, at Stardew Valley blev udgivet på PC. Siden da er spillet kommet til næsten alle tænkelige platforme, har solgt mere end 30 millioner eksemplarer og har fået et væld af patches og massive opdateringer - alle gratis.

At opdateringerne er gratis, er noget, spillets skaber, Eric 'ConcernedApe' Barone, nu har svoret aldrig vil ændre sig. I et svar til en fan på Twitter siger han: "I swear on the honor of my family name, I will never charge money for a DLC or update for as long as I live. Screencap this and shame me if I ever violate this oath."

https://x.com/ConcernedApe/status/1815278461269000401

Barones næste spil bliver Haunted Chocolatier, et spil der i stil og gameplay minder meget om Stardew Valley, men hvor bondegårde og afgrøder er blevet byttet ud med en hjemsøgt slikfabrik og spøgelser. Der er endnu intet udgivelsesvindue for Haunted Chocolatier, men med så meget tid, Barone tilsyneladende stadig lægger i Stardew Valley, kan det godt have lange udsigter.

Fuld profil 225 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.